Udfordringerne ved at producere med genbrugsplast

Globale brands som Timberland og Philips arbejder for at optimere brugen af genbrugsplast i nye forbrugsprodukter – men det er langt fra ligetil.

Det kan tage lang tid at finde de rette plastikmaterialer i affaldsbunkerne for virksomheder, der vil bruge genbrugsplast i produktionen. .

30.08.2017

CSR.dk

Brands verden over sætter ind med kreative genbrugsprodukter for at få bugt med noget af alt den plastik, der flyder på strande, gader og i store plastikøer i havene. Men det er ikke sådan lige til at skrue op for mængden af genbrugsplast i nye produkter – og slet ikke i forbrugsvarer. Det skriver Sustainable Brands.

Der er flere udfordringer, når det handler om at genbruge plastik i nye produkter. En af dem handler om, at der er stor forskel på plastik, hvilket betyder, at producenterne skal have fat i en helt bestemt type genbrugsplastik og ikke bare kan samle løs fra affaldsbunkerne.

Læs også: Head & Shoulders vil sælge shampoo i flasker af genbrugsplast

Det oplever blandt andre tøjproducenten Timberland, der primært designer og producerer tøj og sko til udendørs brug. Samtidig med, at leverandørerne skal skaffe bestemte typer, kvaliteter og mængder plastik, sker det hele under et tidspres fra en deadline for tøjets lancering. I et interview med Sustainable Brands fortæller virksomheden, at den typisk beregner et vindue på 18 måneder forud for nye lanceringer for at sikre, at der er tid til at skaffe de korrekte genbrugsmaterialer.

Læs også: Tendens: Stigende interesse for, men mangel på, genanvendelse af plast

Kollektionen Timberland X Thread er et eksempel på det globale brands arbejde med bæredygtige og genbrugte materialer. Det er Timberlands plan at lancere mere tøj fra kollektionen til foråret, og her vil Timerland hæve brugen af genbrugt polyester og samtidig bruge nye materialer som bioplastik og genbrugt nylon.

Udfordringer med æstetikken
En anden stor virksomhed, der arbejder med genbrugsplastik i forbrugsprodukter, er teknologiproducenten Philips. Virksomheden bruger en step-by-step-metode til at indfase genbrugsplast – først i allerede eksisterende produkter og senere i produkter, der er designet til at blive produceret med genbrugsmaterialer.

Ifølge Eelco Smit, Philips bæredygtighedsdirektør, har metoden betydet, at virksomheden har kunne skalere brugen af genbrugsplast op i det tempo, de har.

”Før vi tog denne metode i brug, brugte vi i gennemsnit to år på at implementere genbrugsplast – at finde de rigtige materialer, teste materialet i produktet og producere det. Med denne her metode tager den proces ni måneder”, siger Eelco Smit til Sustainable Brands.

Læs også: Nyt initiativ skal sikre mere plastikgenbrug

Eelco Smit fortæller videre, at en af nøgleudfordringerne med genbrugsplasten desuden ligger i den æstetiske boldgade, blandt andet med at få den rette farve og det rette ’finish’. ’Hårde’ og lyse farver er betydeligt sværere at opnå, herunder ’sort med højglans’, hvilket ellers er en populær farve at bruge til elektroniske produkter. Derudover er det svært at fjerne alle partikler og små urenheder i brugt plastik.

”Vi er nødt til at arbejde sammen med vores genbrugspartnere for at forbedre kvaliteten af materialerne, samt arbejde med selve produkterne og den teknologi vi bruger til at omsmelte plastikken. Der er plads til forbedringer og innovation på alle områder, hvis vi skal ramme kvalitetsstandarderne”, siger Eelco Smit til Sustainable Brands.

-CHM

Dansk Standard

Sponseret

Global standard for bæredygtighed i event-, møde-, sports- og oplevelsesbranchen nu på dansk.

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

21.02.2025CSR.dk

Byer må ikke sprede sig, hvis der skal være plads til fremtiden

20.02.2025CSR.dk

Danske influencere holder liv i fast-fashions overforbrug

20.02.2025Lübech Living ApS

Sponseret

Votives – Et sundere og mere miljøvenligt alternativ til fyrfadslys

19.02.2025CSR.dk

Esbjerg Havn rykker tættere på CO₂-neutralitet: Svitzer vælger biobrændstof

19.02.20252030 Builders

Sponseret

Fra Ord til Handling: En Fælles Rejse Mod en Bæredygtig Fremtid

18.02.2025BWT

Sponseret

Coffee by Storm passer på miljøet – med hjælp fra BWT

18.02.2025CSR.dk

Forskere slår fast: Genbrug er ikke nok

17.02.2025CSR.dk

Energiforsyning fra sol og vind kan blive mere robust

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
CBS Executive Fonden
Kursus
SERVICE EXCELLENCE LEADERSHIP ACADEMY

Tidligere SECA-uddannelse! En executive diplomuddannelse med fokus på dit personlige lederskab, forretningsudvikling og kundedreven innovation. Service Excellence Leadership Academy har til formål at udvikle ledere og servicevirksomheder ved at udvide den enkelte deltagers ledelses- og forretningsmæssige kompetence samt ved at udvikle netværk og styrke konkurrence- og innovationsevnen.

Dato

27.01.2025

Sted

Porcelænshaven 22, 2000 Frederiksberg

Folkekirkens Nødhjælp
Event
Invest in Women: En aften for forandring i verden ~ Folkekirkens Nødhjælp

Gå ikke glip af årets mest inspirerende aften! Deltag i velgørenhedsarrangementet Invest in Women i Moltkes Palæ. En spændende aften om kvinders økonomiske empowerment og ligestilling – med stærke keynote-speakers og netværk.

Dato

06.02.2025

Sted

Moltkes Palæ, Dronningens Tværgade 2, 1302 København K

Dansk Standard
Kursus
Diplomkursus i Energiledelse - ISO 50001

Med ISO 50001 bliver du klar til at efterleve det nye Energy Efficiency Directive, der i 2024 vil gøre det lovpligtigt for flere virksomheder end hidtil at implementere et certificeret energiledelsessystem eller genneføre et energisyn.

Dato

24.02.2025

Tid

08:00

Sted

Dansk Standard, Nordhavn

Bureau Veritas
Webinar
Webinar: LCA for ESG/CSRD reporting and the role of AI

In today’s rapidly evolving sustainability landscape, regulations place increasing demands of data transparency and sustainability reporting. Transparency in environmental impacts and sustainability strategies is no longer optional—it's essential.

Dato

25.02.2025

Tid

15:00

Sted

Online

CABI
Webinar
Kort og godt om de nye sygedagpengeregler

Pr. 1. januar 2025 er sygedagpengereglerne blevet opdateret. Det ændrer, hvordan og hvor ofte kommunen skal lave opfølgning, når dine medarbejdere er sygemeldte. På dette webinar får du en gennemgang af de nye regler, og hvilken betydning det får for dig som arbejdsgiver.

Dato

26.02.2025

Tid

08:30

Sted

Online

Dansk Standard
Kursus
Kursus i Svanemærket renovering

Du får en dybdegående gennemgang af Svanemærkets krav til renovering af byggeri. Kurset tager udgangspunkt i kriteriegeneration 2 for renovering, der bl.a. stiller krav til miljøundersøgelser og kortlægning af eksisterende byggeri, energi, klima, ressourceeffektivitet, cirkulær økonomi, indeklima, materialer og kemi.

Dato

26.02.2025

Tid

09:00

Sted

Hindsgavl Slot, Middelfart