19.09.2018 | Kommunikation
”CSR-regnskaber er i bedste fald ligegyldige – i værste fald manipulerende”
CSR-eksperten Claus Strue Frederiksen er ikke specielt imponeret af virksomhedernes indsatser på ansvarlighedsområdet, og sammenligner rapporterne med dameblade. Men flertallet af forbrugerne er ligeglade, mener han.
I værste fald kan en CSR-rapport være direkte manipulerende, mener Claus Strue Frederiksen.
Markedet for CSR-relaterede tiltag er i vækst i en lang række brancher og industrier, hvor hensynet til miljø, klima, arbejdsforhold, menneskerettigheder og mange andre aspekter kommer højere og højere op på agendaen såvel internt som eksternt.
Læs også: Rapportering: Man skal vælge og tage styringen
Claus Strue Frederiksen, mag.art. og ph.d. i filosof, er tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområde er virksomhedsetik med særligt fokus på virksomheders samfundsansvar og sociale regnskaber.
En ekspert på området er imidlertid ikke voldsomt imponeret over de mange initiativer. Dansk Handelsblad har talt med filosoffen Claus Strue Frederiksen, der er tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, og han stiller spørgsmålstegn ved den reelle effekt af tiltagene.
”Hvis jeg giver to kroner til en hjemløs, er jeg så så god, at det er en historie værd i Billedbladet? Nej, vel. Det er det, virksomhederne gør, når de tager vatpindene væk fra hylderne og samtidig inviterer til fest med det store hornorkester”, siger han til mediet.
Han kalder CSR for ”en lille sport”, som mest har en overfladisk virkning i forhold til rekruttering og image udadtil, men som i virkeligheden ikke prioriteres for alvor.
”CSR får ikke meget plads i lønbudgettet. Der er formentlig sjældent fem, der arbejder med CSR i en stor virksomhed med flere hundrede medarbejdere. Det siger lidt om, hvor høj prioritet CSR har”, siger Claus Strue Frederiksen til Dansk Handelsblad.
Selvom han medgiver, at virksomhedernes CSR-politikker har været årsag til, at mange mennesker rundt i verden generelt har fået bedre arbejdsforhold, så er rapporteringen at sammenligne med dameblade, fordi standarderne er for luftige.
CSR på dagsordenen i dagligvarebranchen
Dansk Handelsblad peger på fem emner, der har hevet begrebet ansvarlighed frem i rampelyset i den danske detailhandel.
Buræg – Kom under pres i midten af 10’erne på grund af et voksende fokus på dyrevelfærd. Kvickly annoncerede en udfasning i 2013, Lidl to år senere og resten i 2016, således at de sidste buræg var ude af butikkerne ved udgangen af 2017. Irma gik dog forrest på området og droppede buræggene allerede i 1994.
Plastik – Pant på bæreposer, klimavenlige versioner af samme, stoppet salg af vatpinde, engangsbestik, sugerør og lignende. Stribevis af aktører har fremsat initiativer til at mindske plastforbruget i løbet af de seneste år.
Dyrevelfærdsmærket – Lanceret af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i 2017 for at rangere de forhold, eksempelvis en slagtegris eller en kylling har levet under. Mærket er dog omdiskuteret, og Coop har eksempelvis lanceret sin egen ordning i protest.
Tobak – Cigaretter forsvinder fra hylderne og tager plads væk fra kundernes synsfelt i adskillige supermarkedskæder.
Madspild – Som ofte omtalt her på CSR.dk, så har kampen mod madspild bredt sig til en lang række sektorer, og såvel initiativer som tænketanke skal fremme agendaen yderligere i den kommende tid. Forsyningskæderne er også på dagsordenen som et område, der skal gentænkes – fx med blockchain – og hvor der potentielt kan hentes store gevinster.
Danmark som foregangsland kræver politisk indsats
”CSR-regnskaber er i bedste fald ligegyldige – i værste fald manipulerende. Der er nogle pæne billeder og nogle søde historier om Pablo, der har fået et arbejde på grund af virksomhedens CSR-politik. Var virksomhedernes økonomiske regnskaber på samme niveau som et CSR-regnskab, ville markedet bryde sammen”, siger han.
Fremadrettet mener Claus Strue Frederiksen at Danmark bør være foregangsland og eksportere CSR til hele verden. Det kræver dog en indsats fra Christiansborg og omegn, eksempelvis på indkøbsområdet, påpeger han.
”Danske virksomheder er kreative og innovativt nytænkende, og med udgangspunkt i de egenskaber skal CSR i spil. Virksomhederne kan dog ikke gøre det alene. Politikerne skal på banen. Hvis hele den offentlige sektor eksempelvis stillede nogle CSR-krav, når de handler med virksomhederne, så ville det smitte af på de varer, som forbrugerne bliver præsenteret for i butikkerne”, siger han til Dansk Handelsblad.
Læs også: Ambitiøs klimapolitik skal motivere landmænd til klimahandling
Claus Strue Frederiksen er aktuel med bogen ’Kæmp for kloden’, hvor han sammen med sin medforfatter, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks, udbygger det synspunkt ved at lancere et nyt ansvarlighedsbegreb – Unified Social Responsibility (USR) – som opfordrer erhvervslivet, politikerne og forskningssamfundet til at forene og koordinere deres indsats.
Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning
CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning
- redaktion@csr.dk
- +45 5350 6060
- Strandlodsvej 44, 2300 København S
CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.
Se virksomhedsprofilKlima, miljø og energi
Norwegians klimakompensation har næsten ingen effekt
Flyselskabet Norwegian brander sig på sloganet ’Plant for planeten’, hvor træplantning i bl.a. England skal gøre op for den CO2 som flyselskaber udleder. Men det er et PR-stunt, mener ekspert, og selskabet trækker også selv i land i forhold til den reelle effekt.
Samfund
Styrken i at mange går sammen
Rederiet J. Lauritzen har haft stort udbytte af at deltage i det maritime anti-korruptions- netværk, som siden 2012 har skabt dybe forandringer i et afgrænset system.
Medarbejder
“Du er nødt til at finde en måde, der faktisk ændrer systemet”
Et samarbejde mellem virksomheder og en global faglig organisation er på langt sigt den løsning, som H&M mener kan føre til ordentlig løn og ordentlige forhold for syersker i hele verden.
Samfund
Systemforandringer kan ikke klares af én virksomhed alene
Samarbejde, partnerskaber og fælles indsats er den eneste vej til en mere bæredygtig ver- den. Men selv de bedste eksempler kan have svært ved at finde ud af, om de reelt har gjort en forskel.
Strategi & ledelse
Hurtigere og langsomme partnerskaber er begge vigtige
Hvad er bedst til at lave systemiske forandringer: hurtige partnerskaber med dem, der i forvejen løber forrest eller de langsommere, hvor man har alle med, høj som lav? Louise Koch fra Dell Technology deler sine erfaringer fra IT-branchen.
Samfund
Hjælpeorganisation jubler over ny donationsknap
Human Practice Foundation har allerede været med til at bygge 50 skoler i Nepal og Kenya. Og nu kan det blive til meget mere. På grund af en knap i en app.