19.09.2018 | Kommunikation
”CSR-regnskaber er i bedste fald ligegyldige – i værste fald manipulerende”
CSR-eksperten Claus Strue Frederiksen er ikke specielt imponeret af virksomhedernes indsatser på ansvarlighedsområdet, og sammenligner rapporterne med dameblade. Men flertallet af forbrugerne er ligeglade, mener han.
Markedet for CSR-relaterede tiltag er i vækst i en lang række brancher og industrier, hvor hensynet til miljø, klima, arbejdsforhold, menneskerettigheder og mange andre aspekter kommer højere og højere op på agendaen såvel internt som eksternt.
Læs også: Rapportering: Man skal vælge og tage styringen
Claus Strue Frederiksen, mag.art. og ph.d. i filosof, er tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet. Hans primære forskningsområde er virksomhedsetik med særligt fokus på virksomheders samfundsansvar og sociale regnskaber.
En ekspert på området er imidlertid ikke voldsomt imponeret over de mange initiativer. Dansk Handelsblad har talt med filosoffen Claus Strue Frederiksen, der er tilknyttet Center for Information og Boblestudier ved Københavns Universitet, og han stiller spørgsmålstegn ved den reelle effekt af tiltagene.
”Hvis jeg giver to kroner til en hjemløs, er jeg så så god, at det er en historie værd i Billedbladet? Nej, vel. Det er det, virksomhederne gør, når de tager vatpindene væk fra hylderne og samtidig inviterer til fest med det store hornorkester”, siger han til mediet.
Han kalder CSR for ”en lille sport”, som mest har en overfladisk virkning i forhold til rekruttering og image udadtil, men som i virkeligheden ikke prioriteres for alvor.
”CSR får ikke meget plads i lønbudgettet. Der er formentlig sjældent fem, der arbejder med CSR i en stor virksomhed med flere hundrede medarbejdere. Det siger lidt om, hvor høj prioritet CSR har”, siger Claus Strue Frederiksen til Dansk Handelsblad.
Selvom han medgiver, at virksomhedernes CSR-politikker har været årsag til, at mange mennesker rundt i verden generelt har fået bedre arbejdsforhold, så er rapporteringen at sammenligne med dameblade, fordi standarderne er for luftige.
CSR på dagsordenen i dagligvarebranchen
Dansk Handelsblad peger på fem emner, der har hevet begrebet ansvarlighed frem i rampelyset i den danske detailhandel.
Buræg – Kom under pres i midten af 10’erne på grund af et voksende fokus på dyrevelfærd. Kvickly annoncerede en udfasning i 2013, Lidl to år senere og resten i 2016, således at de sidste buræg var ude af butikkerne ved udgangen af 2017. Irma gik dog forrest på området og droppede buræggene allerede i 1994.
Plastik – Pant på bæreposer, klimavenlige versioner af samme, stoppet salg af vatpinde, engangsbestik, sugerør og lignende. Stribevis af aktører har fremsat initiativer til at mindske plastforbruget i løbet af de seneste år.
Dyrevelfærdsmærket – Lanceret af daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i 2017 for at rangere de forhold, eksempelvis en slagtegris eller en kylling har levet under. Mærket er dog omdiskuteret, og Coop har eksempelvis lanceret sin egen ordning i protest.
Tobak – Cigaretter forsvinder fra hylderne og tager plads væk fra kundernes synsfelt i adskillige supermarkedskæder.
Madspild – Som ofte omtalt her på CSR.dk, så har kampen mod madspild bredt sig til en lang række sektorer, og såvel initiativer som tænketanke skal fremme agendaen yderligere i den kommende tid. Forsyningskæderne er også på dagsordenen som et område, der skal gentænkes – fx med blockchain – og hvor der potentielt kan hentes store gevinster.
Danmark som foregangsland kræver politisk indsats
”CSR-regnskaber er i bedste fald ligegyldige – i værste fald manipulerende. Der er nogle pæne billeder og nogle søde historier om Pablo, der har fået et arbejde på grund af virksomhedens CSR-politik. Var virksomhedernes økonomiske regnskaber på samme niveau som et CSR-regnskab, ville markedet bryde sammen”, siger han.
Fremadrettet mener Claus Strue Frederiksen at Danmark bør være foregangsland og eksportere CSR til hele verden. Det kræver dog en indsats fra Christiansborg og omegn, eksempelvis på indkøbsområdet, påpeger han.
”Danske virksomheder er kreative og innovativt nytænkende, og med udgangspunkt i de egenskaber skal CSR i spil. Virksomhederne kan dog ikke gøre det alene. Politikerne skal på banen. Hvis hele den offentlige sektor eksempelvis stillede nogle CSR-krav, når de handler med virksomhederne, så ville det smitte af på de varer, som forbrugerne bliver præsenteret for i butikkerne”, siger han til Dansk Handelsblad.
Læs også: Ambitiøs klimapolitik skal motivere landmænd til klimahandling
Claus Strue Frederiksen er aktuel med bogen ’Kæmp for kloden’, hvor han sammen med sin medforfatter, professor i formel filosofi ved Københavns Universitet Vincent F. Hendricks, udbygger det synspunkt ved at lancere et nyt ansvarlighedsbegreb – Unified Social Responsibility (USR) – som opfordrer erhvervslivet, politikerne og forskningssamfundet til at forene og koordinere deres indsats.
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Klima, miljø og energi

Fashion Revolution Week har dansk designer på programmet
I forbindelse med Fashion Revolution Week fremhæver verdens største aktivistiske bevægelse i modebranchen, Fashion Revolution, danske Maja Brix for hendes arbejde med transparens og ansvarlige produktionsformer.
Menneskerettigheder

Bestseller sætter produktion i Myanmar på standby ovenpå etisk dilemma
Urolighederne i Myanmar har fået Bestseller til at sætte ordrer midlertidigt på standby i hele landet. Tøjgiganten ønsker dog ikke at opsige samarbejdet med de potentielt involverede fabrikker.
Samfund

Danmark skal handle langt mere strategisk, når det kommer til grønne investeringer i udlandet, mener ekspert
Den danske pensionssektor vil investere 350 milliarder kroner i grønne teknologier inden 2030. De skal investeres rigtigt, så det gavner dansk eksport og skaber danske arbejdspladser.
Klima, miljø og energi

Apple lancerer fond der skal støtte skovbrugsprojekter
Som et led i Apples egen klimastrategi lancerer koncernen nu en ny fond, der gennem blandt andet genoprettelse af ødelagte naturområder, skal opsamle store mængder CO2 fra atmosfæren.
Menneskerettigheder

Nemlig.com har ansvaret for chaufførerne, selvom de ikke er direkte ansat i virksomheden, viser en vurdering fra Arbejdstilsynet
Arbejdstilsynet vurderede allerede i 2019 at Nemlig.coms chauffører er at betragte som ansatte i virksomheden, til trods for at de er ansat af en selvstændig vognmand og ikke direkte af Nemlig.com.
Klima, miljø og energi

Bæredygtighed i byggeriet uden ekstra kompleksitet
Et færdigt byggeri står langt fra altid mål med visionen fra begyndelsen af projektet. Heller ikke når det kommer til bæredygtighed. Et dansk-udviklet digitalt værktøj holder snor i projektet, reducerer omkostningerne og har lige fået et kapitalindskud, der skal sikre større udbredelse.