13.05.2016 | Klima, miljø og energi
2000-hestes ellastbil på vej
Amerikanske Nikola Motor Company er inden længe klar med verdens første elektriske lastbil, der på både trækkraft og rækkevidde kan konkurrere med dens dieseldrevne konkurrenter.
Nikola One med 2010 elektriske hestekræfter er snart en realitet. Illustration: Nikola Motor Company
Seks elmotorer og en turbine til at lade dem op efter behov. Sådan lyder opskriften på den lastbil, den amerikanske producent Nikola Motor Company (NMC) inden længe vil præsentere for den brede offentlighed, klar til at tage markedsandele fra de fossilfyrede, etablerede aktører.
Læs også: Scania på den grønne vej
Navnet er Nikola One – som selskabet bag naturligvis opkaldt efter den italienske fysiker og elektroingeniør Nikola Tesla, fra hvem Elon Musk har snuppet efternavnet til sine elektriske personbiler – og den første prototype er netop nu ved at blive samlet på fabrikken i Salt Lake City.
De seks elmotorer – en per hjul – har hver en ydeevne på 335 hestekræfter, hvilket giver vognen en samlet fremdrift på 2010 hestekræfter. Kraften til de seks motorer bliver leveret af et væskekølet lithium-ionbatteri på 320 kWh, der igen bliver opladt af en indbygget turbine, der automatisk slår til, når behovet opstår.
Klar til platooning
Turbinen er NMC’s egen opfindelse og det, de kalder fuel agnostic, hvilket betyder, at den kan køre på både normal benzin, diesel eller naturgas. Ved ideel kørsel giver det bilen en rækkevidde på næsten 2000 kilometer med en kapacitet på godt 35 ton (80.000 pund). Og så er det vel at mærke kun turbinen, der skal tankes op, der er ikke noget kabel, der skal sættes til en stikkontakt.
Med naturgas eller biodiesel i tanken kan Nikola One køre næsten CO2-frit og til en pris per kilometer, NMC selv estimerer til at lande på det halve af en normal vogn af samme størrelse.
Endelig er Nikola One også udstyret med den nyeste teknologi inden for konvojkørsel, sådan som Scania og Volvo demonstrerede for nylig, og – på sigt – førerløshed. Softwaren er under udvikling og vil blive præsenteret ”inden for få år”, og med den på plads vil én Nikola One virtuelt kunne trække fem chaufførløse vogne efter sig.
Læs også: Elon Musk: Menneskeheden er i gang med historiens dummeste eksperiment
En egentlig salgspris fremgår endnu ikke, men det er muligt at skrive sig op til en leasingaftale til 5.000 dollars om måneden. Hvorvidt/hvornår Nikola One når frem til Europa er ligeledes uvist.
-AK
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.
Klima, miljø og energi

Plastic Change og 175 lande står foran opgør med plastikforurening
Der venter svære forhandlinger i FN de kommende dage, men danske Plastic Change – der selv deltager – forventer, at mødet ender ud i det første udkast til en ambitiøs global aftale mod plastikforurening.
Klima, miljø og energi

Rapport: Massiv eksport af brint kræver politiske handling nu
Grøn brint kan blive Danmarks næste vindeventyr – CIP Fondens nye rapport viser hvordan.
Strategi & ledelse

Sponsorat fører til nyt fokus i Rockwool
Som regel gør sponsorater en forskel for modtageren og føles godt for afsenderen. Men nogle gange skaber de også forandring hos den der giver.
Klima, miljø og energi

IEA: Investering i solenergi overstiger nu olie
Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) forventer man for første gang nogensinde, at de globale investeringer i solenergi vil overgå olie.
Klima, miljø og energi

NorthSide-publikum skal teste fremtidens digitale retursystem
I år tester NorthSide en digital løsning, der kan være med til at reducere fremtidens affaldsmængder og CO2-udledning. De titusindvis af kaffekopper, der er i brug på festivalen, bliver ikke kun vasket og genbrugt, men også sporet digitalt, så miljø- og CO2-gevinster kan optimeres og dokumenteres.