18.03.2016 | Samfund
Aktionærer stiller samfundsansvarlige forslag til banker
Initiativet Bankernes Samvittighed har stillet en række samfundsansvarlige forslag, der blev behandlet på Danske Banks generalforsamling. Også flere pensionskasser presses af kritiske medlemmer, der ønsker samfundsansvarlige investeringer.
I går afholdte Danske Bank generalforsamling i Tivoli Congress Center. Og med på dagsordenen var fire forslag stillet af initiativet Bankernes Samvittighed, som SF Ungdom står bag. De fire forslag har alle til formål at få banken til at tage samfundsansvar.
De fire forslag lyder således:
Forslag 1: Danske Bank skal stoppe nye investeringer i ikke-vedvarende energi og nedtrappe de investeringer, man allerede har.
Forslag 2: Der skal på næste generalforsamling præsenteres et loft over gyldne håndtryk.
Forlag 3: Danske Bank skal støtte indførelse af en skat på spekulation (FTT-skat) på europæisk plan.
Forslag 4: Danske Bank skal til næste ordinære generalforsamling have oprettet flere elevpladser end siden sidste ordinære generalforsamling
Bankens bestyrelse havde inden generalforsamlingen indstillet tre af forslagene til forkastelse, men indstillet forslag 2, der vedrører gyldne håndtryk, til vedtagelse.
"Vi mener slet ikke, at der bør gives gyldne håndtryk, men det er meget positivt, at banken nu er villige til at sætte et loft over de ekstreme bonusser", siger landsformand for SF Ungdom, Nanna Bonde.
Læs også: Pensionskasser presses ud af grønne investeringer
De samme forslag blev stillet til Jyske Banks generalforsamling, der blev afholdt onsdag i Silkeborg. Her var alle forslag indstillet til forkastelse inden generalforsamlingen. Bankens begrundelse for forkastelse kan læses her.
Pensionskasser presses også
Det er ikke kun bankerne, der presses til at foretage samfundsansvarlige investeringer. Også da danske pensionskasser presses af medlemmer til at frasælge deres aktier i fossile brændsler som olie, kul og gas. Det skriver Information.
I flere år har foreningen Ansvarlig Fremtid prøvet på at overbevise pensionskassernes medlemmer om at modsætte sig investeringer i kul af hensyn til den globale opvarmning. Og de seneste to år har foreningen fremsat forslag ved syv danske pensionskassers generalforsamlinger for at sikre, at pensionskundernes opsparinger ikke bruges på projekter, der skader klimaet. Foreningens håb er, at det på de kommende generalforsamlinger bliver besluttet, at pensionskasserne senest i 2018 har afviklet alle investeringer i kul.
Indtil videre har bestyrelserne i pensionskasserne Danske Civil-og Akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) og Juristernes og Økonomernes Pensionskasse (JØP) givet udtryk for, at de ved deres generalforsamlinger vil redegøre for, hvordan de i deres investeringsretningslinjer helt eksplicit vil tage hensyn til klimaet.
Læs også: Dong beholder olie og gas, men vil stadig satse grønt
Andre pensionskasser er mere skeptiske over for Ansvarlig Fremtids forslag om at frasælge aktier - også selvom der har været flertal blandt pensionskunderne for at følge Ansvarlig Fremtids anbefalinger. Begrundelsen lyder blandt andet, at det skyldes hensynet til medlemmernes penge, fordi frygten har været, at et frasalg af aktier kan få konsekvenser for det økonomiske afkast.
Dette modsiges dog af en ny analyse fra Corporate Knights, der viser, at det er en god forretning at gøre sig fri af investeringer i særligt kul. Analysen viser blandt andet, at pensionsselskabet New York State Pensions Fund, der er det tredjestørste i USA, i gennemsnit ville have tjent 4.500 dollar mere til sine opsparere, hvis pensionselskabet havde valgt at afvikle sine investeringer i kul, olie og gas over de seneste tre år og i stedet havde sat pengene i grøn teknologi.
-SSM
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Ørsted udvider krav om 100 procent vedvarende energi til alle leverandører
Ørsted bliver det første energiselskab i verden, der stiller krav til alle sine leverandører om, at de skal anvende 100 % vedvarende energi i 2025.
Supply chain

Aalborg Havns guldæg er Power-to-x
Det spirende marked inden for klimavenlige brændstoffer er et betydeligt vækstpotentiale for Aalborg Havn. Men det handler også om at tiltrække andre spillere i branchen, mener udviklingschef.
Klima, miljø og energi

Novo Nordisk får ros for klimaindsats
Danmarks største medicinalselskab er langt i deres arbejde med at reducere CO2-udledninger. Det er ikke tilfældigt.
Strategi & ledelse

Omfattende sag om greenwashing varsler nye tider
Deutsche Banks investeringsarm blev sidste dag i maj ransaget og beskyldt for omfattende greenwashing. Samtidig melder de amerikanske myndigheder om en stramning af reglerne for markedsføring af ESG-mærkede investeringer.
Kommunikation

Dine gamle sneakers kan redde en bid af regnskoven
Et nyt initiativ fra The Athlete’s Foot giver kunderne rabat på nye sko samtidigt med, at kampen mod rydningen af regnskoven i Ecuador får en hjælpende hånd
Menneskerettigheder

Gode råd til at undgå anklager om pinkwashing
Når Copenhagen Pride begynder på lørdag, vil der med sikkerhed komme kritik af virksomheder, der vælger at deltage. Pinkwashing - lyder anklagen, som CBS-forsker har flere råd til, hvordan virksomheder kan undgå.