Ansvarlig tunnel til Tyskland

Femernforbindelsen bliver både verdens længste sænketunnel og danmarkshistoriens største byggeri, og så skal det enorme projekt gennemføres med CSR som en del af fundamentet. Masser af lærlinge er et af de nye hovedpunkter.

Femerntunnelen kommer til at rumme både højhastighedstog og motorvej. Byggeriet af forbindelsen skal ske med ansvarlighed på en række områder for øje. Illustration: Femern A/S.

08.06.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Med et samlet budget på 52,6 mia. kr. er byggeriet af en fast forbindelse under Femernbælt mellem Danmark og Tyskland et projekt i megaskala, både i dansk og international kontekst. Sænketunnelen bliver verdens længste af sin slags og anlægsfasen er sat til 8,5 år.

Tunnelarbejdspladsen ved Rødbyhavn, hvor de mange sænkeelementer skal produceres, kommer til at beskæftige omkring 3000 mand i de ca. 8,5 år, anlægsfasen er sat til at vare. Mange hundrede lærlinge og elever skal efter planen hyres ind undervejs. Illustration: Femern A/S.

Et så stort byggeri – danmarkshistoriens største – har selvsagt en massiv indvirkning på omgivelserne i en lang række sammenhænge, såvel samfund- og miljømæssige som økonomiske. Det er selskabet bag projektet, det offentligt ejede Femern A/S, yderst bevidst om, og på den baggrund har man udviklet en CSR-politik, der skal ’reducere de negative konsekvenser af selskabets aktiviteter’, som det hedder.

Udover fokusområder som ledelse, naturbeskyttelse, sikkerhed og kommunikation, så er ansættelsesforhold også et aspekt, der vejer tungt for selskabet. Når byggeriet er i gang, vil over 3000 mand være beskæftiget lokalt i Rødbyhavn, og her sørger Femern for, at de alle er sikret danske løn- og arbejdsvilkår, ligesom der også stilles krav til deres boligforhold.

Senest har selskabet defineret sin politik, når det kommer til at skabe lærlinge- og elevpladser. Som bygherre vil Femern A/S i de store anlægskontrakter bl.a. stille krav om, at der i projektets byggeperiode ansættes lærlinge svarende til minimum 500 mandeår i alt.

”Som statsejet virksomhed føler vi en særlig forpligtelse til at tage et samfundsmæssigt ansvar over for de mange unge, der er under uddannelse og skal læres op. Samtidig er vi med til at uddanne vores egen fremtidige arbejdskraft, og det synes vi, er en god investering”, siger teknisk direktør i Femern A/S, Henrik Christensen.

Om Femern-forbindelsen:

  • Femern-tunnelen bliver danmarkshistoriens største byggeri. Den 18 kilometer lange sænketunnel vil forbinde Lolland med den tyske ø Fehmarn og spare de rejsende på strækningen for cirka én time hver vej.
  • Femern-forbindelsen består af en sænketunnel med to motorvejsrør og to jernbanerør og efter åbning kan man krydse Femern Bælt på syv minutter i tog og 10 minutter i bil.
  • Anlægsbudgettet lyder på 52,6 mia. kr. Heri indgår en reserve på 7 mia. kr. Man regner med en tilbagebetalingstid på lånene på 36 år.
  • I byggefasen, der varer 8,5 år, vil der blive skabt 3.000 arbejdspladser lokalt i Rødbyhavn og et lignende antal arbejdspladser hos underleverandører i regionen.
  • Der er endnu ikke sat en officiel dato på åbningen af forbindelsen, men flere medier peger på 2030 som et realistisk bud.
  • Se mere om selve anlægsprojektet her.

Kontrast til metrobyggeri
Ud over de mange hundrede lærlinge kommer også kontorelever, ingeniørstuderende og ph.d.-studerende til at bidrage til de 18 km danmarkshistorie. Eksempelvis har Femern selv ansat en ny kontorelev, 23-årige Cecilie Elgaard Hansen, som de næste to år skal uddannes med administration som speciale.

Allerede i forbindelse med forberedelserne til projektet har Femern-forbindelsen skabt lærlinge- og elevpladser, der svarer til 22 årsværk til forskellige faggrupper som kontorelever, arkæologer, geologer og struktører. Andelen af lærlinge- og elevpladser stiger i takt med, at projektet skrider frem.

Det står i kontrast til den indledende håndtering af samme problematik på byggeriet af metroen i København. To år inde i den anlægsperiode, der efter planen slutter om et års tid, var der kun blevet skabt to lærlingepladser, hvilket mødte udbredt kritik, og da også førte til, at der blev indført mere kontante krav, da byggeriet af forgreningen til Nordhavn gik i gang.

Læs også: Unge kræfter skal gøre byggebranchen grønnere

Læs mere om Femerns CSR-indsats, som selskabet har berettet om i sin seneste årsrapport, der kan hentes her. Arbejdet er tillige funderet i principperne under UN Global Compact, som Femern er medlem af som en del af Sund & Baelt Holding.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Red Barnet

Sponseret

Partnerskab med socialt ansvar: Brøndby IF og Red Barnet viser vejen

10.04.2025Læger uden Grænser

Sponseret

Partnerskaber med Læger uden Grænser kan styrke den globale sundhed

08.04.2025CSR.dk

Kampagne vil gøre op med giftig alkoholkultur

08.04.2025Lübech Living ApS

Sponseret

De bedste 15.000 kr. Lübech Living har brugt

04.04.2025CSR.dk

Naturfrisk Group kan se at Cola-boykot rammer B2B-markedet senere: Restauranter og caféer ser mod alternativer

28.03.2025Elis Danmark A/S

Sponseret

Hjælp til familier, der har børn med livstruende sygdomme

28.03.2025CSR.dk

Fra frontløber til bundplads: Lego ramt af Trump-chok?

26.03.2025CSR.dk

Systemet er problemet: Klimaretfærdighedens indtog i klimakampen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle