Danmark følger ikke Frankrigs initiativ til bekæmpelse af madspil

Franske supermarkeder er nu ved lov pålagt at donere alt overskudsmad til udsatte. Hverken politikere, erhvervslivet eller madspildsorganisation i Danmark vil dog følge Frankrig trop.

Cirka 700.000 ton mad bliver hvert år kasseret i Danmark – mad der ikke er noget galt med vel og mærke. Detailbutikkerne står ifølge Miljø- og Fødevareministeriet for godt en fjerdedel, dvs. cirka 163.000 ton mad om året. .

24.02.2016

CSR.dk

Unge har gjort det populært at ”skralde” som aldrig før, på Amager er landets første supermarked med overskudsmad åbnet og til sommer kan Vesterbros beboere købe mad i løssalg og dermed selv bestemme mængden, der skal med hjem i køkkenet.

Læs også: Fransk lov mod madspild fra butikker vedtaget

Men selvom danskerne med ovenstående initiativer lader til at troppe trofast op i kampen mod madspild, bliver vi overhalet sydfra.

Frankrig har nemlig for nylig vedtaget en lov, der forbyder de store supermarkeder at kassere madvarer, der nærmer sig sidste salgsdato. I stedet skal maden doneres til velgørenhed.

Men det er ikke fordi, vi ikke gør nok for at nedbringe kassering af udmærket mad, mener både Venstre, erhvervslivet og madspildsorganisationen fødevareBanken. Tværtimod, skriver DR.

Danmark behøver ikke en lov
For selvom der årligt går cirka 700.000 ton mad til spilde i Danmark, mener både politikere og virksomheder, at der bliver gjort nok gennem frivilligt arbejde. Og at det også fortsat er der, kampen mod madspild skal kæmpes.

”Vi gør allerede meget i forhold til madspild, og jeg har kun ros til overs for et initiativ som overskudssupermarkedet. Alle skal tage et personeligt ansvar i forhold til at nedbringe madspilden, og vi har ingen planer om at indføre en madspildslov”, siger fødevareordfører Erling Bonnesen (V) til DR.

Læs også: Det emballagefri supermarked kommer til Danmark

Dansk Erhverv mener heller ikke, at vi har brug for tiltag, der "sætter virksomhederne yderligere i bås". Politisk konsulent Jeppe Rønnebæk Kongbak mener allerede, at virksomheder donerer meget overskudsmad til velgørenhed, biogasproduktion og lignende.

”Det er en lille del, der er tilbage, og det ville ikke stå mål med de omkostninger, virksomhederne vil have, hvis al mad skulle doneres væk”, siger han til DR.

Selv ikke hos organisationen FødevareBanken, der laver mad til socialt udsatte af donerede overskudsfødevarer, ser man grund til at importere den franske regel til dansk lovgivning.

”Loven i Frankrig er et signal om, at madspildproblemet skal tages alvorligt. Men i Danmark gør branchen i forvejen meget, og vi er på mange måder meget længere fremme”, siger presseansvarlig Jesper Ingemann til DR.

Læs også: Danmarks første overskudsmarked er åbnet

Han påpger også de logistiske udfordringer, der vil komme, hvis alle overskudsvarer skal sendes videre til hjemløse og andre udsatte.

”Udsatte kan heller ikke absorbere så mange ton mad”, bemærker Jesper Ingemann.

-CHM

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

11.03.2025CSR.dk

Eksplosion i greenwashingsager: Ventetiden stiger

11.02.2025Compass Group Danmark A/S

Sponseret

Mavens Hule 2025 søger fremtidens fødevareiværksættere

04.02.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi.

17.01.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Kinnarps testlaboratorie

14.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Compliance? Skab engagement med DMA.

07.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Rykker SMVbestyrelserne på ESG?

Sustainable Business Solutions bliver en del af Beierholm

16.12.2024Sustainable Business Solutions ApS

Sponseret

25.11.2024CSR.dk

Stærk compliance er grundlaget for at ”go beyond”

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle