Grøn affaldsaftale på plads

En klimaneutral affaldssektor i 2030 med langt mere genanvendelse og langt mindre forbrænding. Det er hovedpunkterne i den affaldsaftale, regeringen og et bredt flertal i Folketinget i går præsenterede. DI er glade, 3F er lunkne, mens Landbrug & Fødevarer ryster på hovedet over krav til plastgenbrug.

Fremover skal der i Danmark sorteres og genanvendes langt mere affald end i dag..

17.06.2020

Anders Kampmann, CSR.dk

Det skal først og fremmest ske ved at danskerne skal sortere og genanvende langt mere affald, og at landets forbrændingsanlæg skal importere og forbrænde markant mindre. Resultatet vil ifølge Klimaministeriet være en reduktion på ca. 0,7 mio. ton af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030.

”Vi sætter nu gang i en meget tiltrængt grøn omstilling af affaldssektoren. I 15 år har man forsøgt at løse forbrændingsproblemet, men uden held. Nu skal det være slut med at importere plastikaffald fra udlandet for at fylde tomme ovne op og futte det af på klimaets bekostning”, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

”Med aftalen øger vi genanvendelsen og mindsker forbrændingen. Det vil gøre en markant forskel for klimaet. Aftalen svarer faktisk til at fjerne 280.000 benzinbiler fra vejene, og jeg vil gerne sige stor tak til partierne bag aftalen for det fælles resultat”, tilføjer han.

Udover den markante CO2-reduktion, skal aftalen også skabe nye erhvervsmuligheder inden for cirkulær økonomi, ligesom planen er den første delaftale, der skal indgå i en samlet klimahandlingsplan.

Endelig skal aftalen også vende udviklingen, hvor Danmark importerer plastikholdigt affald fra udlandet for at fylde forbrændingsanlæg op. 80 procent af plastikaffaldet skal være fjernet fra forbrændingsovnene i 2030, lyder målet.

”Vi tager nu et stort skridt mod at få genanvendt mere plastik i stedet for, at det ender i naturen eller går op i røg i forbrændingsanlæggene og udleder CO2. Det har der været tilløb til i årtier, men nu har vi en konkret aftale om, at vi skal sortere mere af vores affald. Det kommer til at kræve noget af os alle sammen, og på den måde er vi alle med til at gøre en forskel for vores klima, natur og miljø. Samtidig giver det nye grønne arbejdspladser herhjemme”, siger miljøminister Lea Wermelin (S).

For de danske genanvendelsesvirksomheder skal aftalen give bedre adgang til det affald, der kan genanvendes. Det skal understøtte, at virksomhederne kan investere i og udvikle fremtidens grønne teknologier til genanvendelse. Dermed skal ’gå fra at halte bagud til at være verdensførende, når det handler om at genanvende’, som det hedder.

”Med aftalen nedbringer vi CO2-udledningen og skaber et mere frit marked for affald. Nu kommer vi til at genanvende mere og afbrænde mindre, og samtidig bliver det muligt at opbygge et privat marked for genanvendelse”, siger klimaordfører for Venstre, Tommy Ahlers.

DI: grundlag for en cirkulær økonomi med nye forretningsmodeller
Den opfattelse deler man i Dansk Industri, der kalder aftalen ’et historisk grønt affaldsforlig’, der ’bliver en kæmpe gevinst for miljø og klima’, som organisationen skriver.

”Vi er på vej ind i en fremtid, hvor affaldet skal genanvendes til nye produkter. Affald er ikke længere et problem, som vi skal af med. Det er en ressource, vi skal udnytte. Politikerne indretter nu affaldssektoren, så den afspejler den nye virkelighed. Det er et historisk grønt forlig og en politisk aftale, der fortjener stor anerkendelse”, siger adm. direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen.

Om aftalen

Med den nye aftale skal der sorteres meget mere affald, så det kan blive genanvendt i stedet for at ryge til forbrænding. Danskerne skal sortere affald på samme måde i hjemmet og arbejdet, uanset hvilken kommune de bor i. 

Det betyder, at der skal sorteres 10 typer affald i alle husstande. Men der vil maksimalt være fire affaldsspande, står der i aftaleteksten.

Kravet om sortering skal gælde fra 1. juli 2021. Tekstilaffald dog først fra 2022.

De ti typer:

  • Madaffald
  • Farligt affald
  • Glas
  • Mad- og drikkekartoner
  • Restaffald
  • Metal
  • Pap
  • Papir
  • Plast
  • Tekstiler 

DI hæfter sig ved, at det genanvendelige husholdningsaffald vil blive udbudt. Dermed bliver der skabt grundlag for investeringer i sorterings- og genanvendelsesanlæg, og ifølge organisationen er der allerede virksomheder, som er klar med penge til at investere.

”Ud af affaldet vil anlæggene skabe genanvendte råvarer til ny produktion. Vi får en cirkel, hvor vi kan bevare materialernes kvalitet. Det vil sige, at kødbakken af plastik kan blive genanvendt til en ny kødbakke i stedet for at ende i et forbrændingsanlæg eller blive et til mindre værdifuldt produkt”, siger Lars Sandahl Sørensen.

”Samtidig får vi skabt grundlag for en cirkulær økonomi med nye forretningsmodeller, flere eksportordrer og nye arbejdspladser. Det har vi kæmpet for i årevis. Opbygningen af en stærk genanvendelsesindustri i Danmark kan skabe konkurrencekraft, nye grønne arbejdspladser og et bedre samfund for vores børn” fortsætter han.

Det med de nye grønne arbejdspladser ser man også frem til i Dansk Erhverv, der mener, at aftalen gør det mere attraktivt for private at etablere genanvendelsesteknologi i Danmark. Det vil igen betyde flere private aktører på området og mere innovation. Det er en udvikling, som Dansk Erhverv har kæmpet for i årevis.

”Vi ser gerne mere grøn vækst i Danmark. Der skal genbruges og genanvendes langt mere end i dag, ikke kun i Danmark, men i hele Europa. Og derfor er der brug for en betydelige teknologiudvikling. Aftaleparterne har i dag skabt rammerne for, at virksomheder i Danmark kan investere i den udvikling, og det er meget positivt,” siger chefkonsulent i Dansk Erhverv Lisbet Hagelund.

3F efterlyser medarbejderfokus
Mindre forbrænding er selvsagt ensbetydende med et mindre behov for kapacitet på området. Aftalen ligger derfor op til, at kapaciteten på de danske forbrændingsanlæg skal nedbringes, så den passer til de danske affaldsmængder, der vil falde med anslået 30 procent i 2030, når danskerne sorterer mere, så mere affald genanvendes; noget som allerede har spændt ben for ellers planlagte projekter.

Derfor har man aftalt, at Kommunernes Landsforening, som i øvrigt frygter ’liberalisering ad bagvejen’, skal udarbejde en liste med anlæg, der skal lukke i henhold til kapacitetsloftet. Planen skal sikre, at det er de miljømæssigt dårligste anlæg, der lukker, og at der sker effektiviseringer til gavn for virksomheder og forbrugere.

Læs også: Byggebranchen bliver bedre til sortering af byggeaffald

Affaldssektoren i tal

  • Hver dansker smider årligt ca. 800 kg husholdningslignende affald i skraldespanden, og vi ligger langt over gennemsnittet i EU, som er ca. 490 kg.
  • Knap en tredjedel af alt det danske affald går op i røg i vores forbrændingsanlæg.
  • Vi har 23 forbrændingsanlæg i Danmark. I 2016 var der en samlet overkapacitet i forbrændingssektoren på op mod 700.000 ton.
  • I 2016 blev der i alt importeret ca. 364.000 ton affald til forbrænding i Danmark på de dedikerede og multifyrede forbrændingsanlæg.

Den slags har det med at få betydning for mængden og typen af arbejdspladser i sektoren, påpeger fagforbundet 3F, der på den baggrund ”… savner et større fokus på medarbejdernes rolle i omstillingen”, som formand for 3Fs offentlige gruppe, Lydia Callesen, siger.

Selvom forbundet er glade for de klimamæssige aspekter i aftalen, så er man mere lunken omkring andre elementer, som man finder ’problematiske’:

”Forbrændingsanlæg skal stadig selskabsgøres, og vi er bekymrede over, at kommunerne mister en masse muligheder for sortering, og at alle kommunale sorterings- og genanvendelsesanlæg skal privatiseres. Kommunerne har altså fortsat ansvaret, men dårligere redskaber, da kommunerne ikke må investere i nye anlæg i forhold til at løse opgaven”, siger Lydia Callesen.

L&F savner fagligt grundlag for plastmål
Et af de elementer i aftalen, der også har kastet reaktioner af sig, er ambitionen om mere genanvendelse af plastikaffald, hvor 80 procent som nævnt skal genanvendes i 2030, med et delmål om 50 procent i 2025.

Med affaldsaftalen indføres der således et krav om 60 procent reel genanvendelse af indsamlet plastikaffald, hvilket får ros med på vejen af brancheorganisationen Plastindustrien. I en af de brancher, der er omfattet af de sektorsamarbejder, der samtidig skal startes på, nemlig landbruget, er man dog knap så begejstret.

Klimadirektør i Landbrug & Fødevarer, Niels Peter Nørring, mener således, at det faglige grundlag mangler.

"Vi ryster på hovedet over, at man inkluderer bindende mål for landbrugsplast uden forudgående dialog og et fagligt grundlag. Miljø- og Fødevareministeriet har udskudt det lovede samarbejde med begrundelsen, at de mangler tid. Men det klinger hult hos et erhverv, der har banket på deres dør i halvandet år for at få gang i lige netop genanvendelsen af landbrugsplast", siger han til Landbrugsavisen.

Med ensartet sortering over hele landet vil det blive nemmere og mere effektivt for vognmændene at hente affaldet, mener DTL. Foto: Anders Kampmann.

Mere effektivt for vognmænd
I brancheforeningen DTL – Danske Vognmænd er man glade for aftalen. Den mere ensartede affaldssortering vil ifølge organisationen være en gevinst for miljø og effektivitet i affaldssektoren.

”En ensartet sortering vil være en gevinst for miljøet og gøre det muligt at effektivisere affaldsindsamling for vognmændene”, siger Erik Østergaard, der er adm. direktør for DTL, som også organiserer de private affaldsindsamlere i specialforeningen Danaffald.

De private vognmænd, der indsamler affald, har i årevis efterspurgt større ensartethed i affaldsindsamlingen, påpeger DTL. Hvis de samme kategorier anvendes over hele landet, vil det nemlig være muligt for vognmændene at tilbyde de samme affaldsindsamlingssystemer på tværs af landets kommuner.

Læs også: Masse-eksperiment afslører danskernes plastikvaner

Udover affaldsområdet rummer aftalen også en strategi for en energi -og klimaneutral vandsektor, der skal give virksomhederne i branchen incitamenter til at udvikle løsninger, som skal imødegå klimaudfordringerne. Det vækker glæde i brancheorganisationen Danva.

”Det er godt set af politikerne, at de bruger gulerod over for vandselskaberne i stedet for at svinge pisken. Jeg er overbevist om, det sker, fordi vandselskaberne allerede er gået i forvejen i bestræbelserne på sikre vandsektorens grønne omstilling. Incitamenterne i aftalen understøtter ambitionerne og gør det muligt for vandselskaberne at få overblik over, hvordan de kommer i mål”, siger direktør Carl-Emil Larsen.

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

11.03.2025CSR.dk

Eksplosion i greenwashingsager: Ventetiden stiger

11.02.2025Compass Group Danmark A/S

Sponseret

Mavens Hule 2025 søger fremtidens fødevareiværksættere

04.02.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Governance - nøglen til bæredygtig forretningsværdi.

17.01.2025Kinnarps A/S

Sponseret

Kinnarps testlaboratorie

14.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Compliance? Skab engagement med DMA.

07.01.2025SustainImpact ApS

Sponseret

Rykker SMVbestyrelserne på ESG?

Sustainable Business Solutions bliver en del af Beierholm

16.12.2024Sustainable Business Solutions ApS

Sponseret

25.11.2024CSR.dk

Stærk compliance er grundlaget for at ”go beyond”

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Kursus
Sustainability Management i praksis - Forår 2025 København

Sustainability Management i praksis er en eksklusiv, konkret og handlingsorienteret uddannelse til dig, der har ansvar for ESG og bæredygtighed. Du får overblik og indblik, der gør dig klar til at sætte mål og eksekvere på dem med det samme.

Dato

25.03.2025

Tid

09:00

Sted

København

Dansk Industri
Kursus
Kommunikér troværdigt om bæredygtighed

Er du klar til at styrke din kommunikation om bæredygtighed? Undgå både greenwashing og greenhushing, og bliv skarp på, hvordan du kan kommunikere om virksomhedens grønne indsatser på en troværdig, effektiv og lovlig måde.

Dato

01.04.2025

Sted

Aarhus & København

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Human Rights & Environmental Due Diligence under the CSDDD

Join Poul Schmith Kammeradvokaten, The Footprint Firm, Danish Institute for Human Rights and UN Global Compact Network Denmark for an insightful webinar on Human Rights & Environmental Due Diligence under the Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) and what it means for Danish businesses.

Dato

01.04.2025

Tid

14:00

Sted

Online

Bureau Veritas
Kursus
Risk Management

Uanset din virksomheds type eller størrelse, vil du møde interne eller eksterne risici, som skal vurderes og håndteres således, at de ikke får uforudsete konsekvenser for din virksomhed - og derfor er risk management en forankret del af ISO-standarderne.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Fredericia

Aalborg Kongres & Kultur Center
Konference
Work Life - et fælles sprog for trivsel og tryghed

Work Life er en årlig tilbagevendende konference med fokus på arbejdsmiljø. Temaet for 2025 er ‘Et fælles sprog for trivsel og tryghed” – og temaet er ikke valgt uden grund, for tallene taler deres tydelige sprog.

Dato

02.04.2025

Tid

08:30

Sted

Aalborg Kongres & Kultur Center, Europa Plads 4 9000 Aalborg

UN Global Compact Network Denmark
Webinar
Nordic Nature Starter Pack: Deep dive on water stewardship

Webinar 4: In this webinar we will zoom in on water stewardship and how companies can build water resilience and strengthen water management to reduce water impacts in their own operations and the value chain.

Dato

02.04.2025

Tid

09:00

Sted

Online via Zoom