21.02.2017 | Strategi & ledelse
Grønne SMV’er har svært ved at sælge sig selv
Som mindre virksomhed kan det være en udfordring at komme ud over rampen med sine grønne løsninger. Et projekt fra Væksthus Hovedstadsregionen hjælper bl.a. solcellevirksomheden Gaia Solar med netop den opgave.
Når man nu har et bæredygtigt produkt, der kan gavne både økonomi, miljø og samfund, og man derudover kan tilbyde den til nogle yderst favorable priser, så skulle man ikke tro, at idéen er svær at markedsføre. Alligevel oplever adskillige af Danmarks grønne SMV’er, at der er udfordringer forbundet med at populært sagt ’sælge sig selv’.
Læs også: Tesla på taget
Gennem det sidste års tid har projektet ”Grøn Vækst” under Væksthus Hovedstadsregionen derfor søgt at hjælpe områdets mindre virksomheder med at få målrettet salgsstrategierne og få gang i væksten, til glæde for både forbrugerne og virksomhedernes bundlinje.
Blandt de virksomheder, der har deltaget i et struktureret forløb faciliteret af Væksthus Hovedstadsregionen er både mere etablerede selskaber og mindre start-ups. Med over 20 år på bagen og adskillige store kunder i porteføljen, må solcellevirksomheden Gaia Solar siges at tilhøre den første kategori.
Et af virksomhedens topprodukter, et integreret solcelletag, som har bevist sit værd allerede inden Tesla lancerede sin udgave sidste år, kan man nærmest forære væk til eksempelvis boligforeninger. Alligevel er det småt med efterspørgsel, hvilket da også overrasker udviklingschef Anders Strange.
”Vi undrer os da over at der ikke er mere interesse for løsningen. Vi har udviklet et koncept sammen med vores partner Sustain Solutions, der gør det muligt at tilbyde kunden fuldt finansierede solcelleløsninger. Det kan lade sig gøre, da det solcelleanlæg, som kunden modtager, tilbagebetales via en andel i anlæggets energiproduktion. Kunden skal med andre ord ikke have penge op af lommen til indkøb og etablering, hvilket jo burde fjerne den usikkerhed omkring investeringens størrelse og den langsigtede økonomi, der kan være en barriere for udbredelsen af solcelleteknologien”, siger han.
Projekt har haft effekt
En del af forklaringen på den manglende kø i de grønne butikker, skal findes i de ændrede politiske vilkår i 2012, som fik store konsekvenser for blandt andet nettoordningen og fradragsordningen. Derfor arbejder Gaia Solar på at få solceller til at blive opfattet som deciderede byggematerialer, der indgår på lige fod med vinduer og tage og i højere grad bliver integreret i selve bygningen. Det giver også god mening med den større klimadagsorden for øje.
”EU vil have, at vi i Danmark sænker vores CO2-udslip med 39 procent i 2020. Hvis vi skal nå det kræver det en flerstrenget indsats – og at vi gentænker, hvordan vi så at sige ’demokratiserer’ solen. Solen er vores problem og solen bliver løsningen. 40 procent af verdens energi går til opvarmning af husstande, så at der ikke er flere, der efterspørger vores solcelleanlæg, overgår min forstand. Derudover pågår der en elektrificering af hele Danmarks energisystem, hvor vi jo i fremtiden også kommer til at skulle bruge mere energi til fx elbiler”, siger direktør for Gaia Solar, Sigurd Leth.
Læs også: EY: Bæredygtighed fylder mere og mere hos vækstvirksomheder
Ifølge Anders Strange har samarbejdet med Væksthus Hovedstadsregionen allerede givet pote i form af en styrket kundetilgang. Det skyldes ikke mindst virksomhedens nye strategi, der skal sikre synlighed ved at man ”går fra at være solcelleproducent til at være leverandører af klimaoptimerende helhedsløsninger”, som han siger.
-AK
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Klima, miljø og energi

Ørsted og DSV tester dronelevering på åbent hav
Test i Kattegat skal undersøge om fragtdroner fungerer over længere afstande og kan bidrage til at opnå CO2-neutralitet.
Klima, miljø og energi

Klimarådet: CO2-udledningen i 2025 vil være højere end forventet
Energistyrelsens klimastatus og -fremskrivning opfylder sin funktion som centralt planlægningsværktøj for dansk klimapolitik. Der er dog stadig ubesvarede spørgsmål og plads til forbedringer – blandt andet omkring affalds- og landbrugssektorerne. Det vurderer Klimarådet i et nyt notat.
Klima, miljø og energi

Ganske få danske virksomheder har strategi for biodiversitet
Ny rapport fra WWF Verdensnaturfonden og Bain & Company viser, at 70 procent af de største danske virksomheder ser biodiversitetstab som en trussel mod deres forretning, men kun 10 procent af dem har en konkret plan for, hvordan de vil handle på det.
Klima, miljø og energi

Første bilproducent tilslutter sig SteelZero-initiativet
SteelZero er et initiativ taget af Climate Group og ResponsibleSteel, som Volvo Cars nu tilslutter sig som den første bilproducent. Det er ikke Volvos første skridt i udviklingen af udvikle fossilfri stål, men initiativet skal sætte ekstra skub på arbejdet.
Klima, miljø og energi

Science Based Targets-initiative godkender Danfoss’ klimamål
Danfoss har nu fået godkendt sine videnskabsbaserede klimamål af organisationen Science Based Targets initiative (SBTi)
Medarbejder

CO2-reduktion forudsætter tusindvis af nye medarbejdere i industrien
En analyse fra Industriens Uddannelser viser, at der kommer massiv merefterspørgsel på faglærte og ufaglærte medarbejdere i industrien i takt med, at investeringer i grøn omstilling rulles ud.