12.04.2016 | Klima, miljø og energi
Rambøll skal gøre New York skybrudsklar
Danske Rambøll har vundet et klimatilpasningsprojekt i New York City. Projektet kræver grundige beregninger og analyser, men kan i sidste ende beskytte byen mod voldsomme skybrud.
USA er ikke kendt for at være det mest klimabevidste land - men det er ikke new yorkernes skyld. Nyt klimaprojekt med danske rådgivere skal sikre Frihedsgudinden og Empire State Building mod voldsomme skybrud.
Cloudburst Resiliency Planning Study – Best Practices for Managing Stormwater in a Changing Climate. Intet mindre udgør titlen på et nyt klimaprojekt, der snart skal søsættes i New York City. Og det bliver med danskere ved roret.
Den danske ingeniør-, design- og rådgivningsvirksomhed Rambøll har nemlig vundet et såkaldt ’best practice’-studie, der skal samle og analysere information om klimatilpasning til brug i projektet.
”Der er tale om et enormt spændende projekt, hvor vi kombinerer vores tekniske og socioøkonomiske kompetencer for at hjælpe New York med at sikre sig bedst muligt mod intensive regnskyl”, siger Christian Nyerup Nielsen, ansvarlig for klimatilpasning hos Rambøll.
Læs også: Københavns Kommune modtager pris for skybrudsplan
Når Rambøll skal rådgive new yorkerne, kan firmaet blandt andet trække på erfaring fra lignende projekter i København. Konsulent i Rambøll Jonathan Leonardsen forklarer, at det er vigtigt at tænke ud af boksen og tage mange forskellige aspekter med i analyserne:
”I mange tilfælde beregner man gevinster og omkostninger ved klimatilpasningsløsninger ud fra et lidt snævert teknisk perspektiv”, siger Jonathan Leonardsen og fortsætter:
”Hvis man også indregner eksempelvis den rekreative værdi af et projekt og den betydning, projektet kan få for boligpriserne i et givent område, får man et mere retvisende billede af projektets værdi. Så ved at involvere flere interessenter og regne på, hvad de får ud af de pågældende løsninger, er der mulighed for at udvikle større og bedre projekter, der tjener flere interesser”.
-CHM
Endnu ingen kommentarer - du kan starte debatten nedenfor.
Deltag i debatten
Du skal være registreret bruger og logget ind, for at kunne oprette kommentarer.
Supply chain

Ørsted udvider krav om 100 procent vedvarende energi til alle leverandører
Ørsted bliver det første energiselskab i verden, der stiller krav til alle sine leverandører om, at de skal anvende 100 % vedvarende energi i 2025.
Supply chain

Aalborg Havns guldæg er Power-to-x
Det spirende marked inden for klimavenlige brændstoffer er et betydeligt vækstpotentiale for Aalborg Havn. Men det handler også om at tiltrække andre spillere i branchen, mener udviklingschef.
Klima, miljø og energi

Novo Nordisk får ros for klimaindsats
Danmarks største medicinalselskab er langt i deres arbejde med at reducere CO2-udledninger. Det er ikke tilfældigt.
Strategi & ledelse

Omfattende sag om greenwashing varsler nye tider
Deutsche Banks investeringsarm blev sidste dag i maj ransaget og beskyldt for omfattende greenwashing. Samtidig melder de amerikanske myndigheder om en stramning af reglerne for markedsføring af ESG-mærkede investeringer.
Kommunikation

Dine gamle sneakers kan redde en bid af regnskoven
Et nyt initiativ fra The Athlete’s Foot giver kunderne rabat på nye sko samtidigt med, at kampen mod rydningen af regnskoven i Ecuador får en hjælpende hånd
Menneskerettigheder

Gode råd til at undgå anklager om pinkwashing
Når Copenhagen Pride begynder på lørdag, vil der med sikkerhed komme kritik af virksomheder, der vælger at deltage. Pinkwashing - lyder anklagen, som CBS-forsker har flere råd til, hvordan virksomheder kan undgå.