20.11.2015 | Klima, miljø og energi
Spis restaurantrester og reducer madspild
29.000 tons. Så meget mad smider danske hoteller og restauranter ud ifølge den seneste opgørelse. Nyt tilbud om billig mad fra restauranter lige før lukketid vil lave om på det.
Det var under et besøg på en buffetrestaurant, Thomas Bjørn Momsen fik idéen til Too good to go-projektet. Foto: Flickr/Ian Sane
På hjemmesiden Too good to go fortæller de historien om, hvordan de kom i gang. Den ene af stifterne, Thomas Bjørn Momsen var på en buffetrestaurant og blev ramt af en tanke:
Hold op, hvor bliver der smidt meget god mad ud hver dag. Hvis nogen dog bare kunne få gavn af alt det, der er tilberedt og tilovers
Det er et par måneder siden. Herfra var der åbenbart ikke langt til en hjemmeside med et interaktivt kort der viser, hvor man kan henvende sig for at købe dagens rester til ca 20-30 kr per portion.
"Der findes masser af restauranter i Danmark, som laver en masse mad, der ender med at gå til spilde. Det håber vi at kunne forhindre," siger Thomas Bjørn Momsen, der har været med til at stifte Too Good To Go.
Alle vinder
Dronningen af madspild, Selina Juul, der står bag forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad, bakker 100 procent op.
"Det er banebrydende. Buffeter er en kæmpe madspildsfælde, så at der nu kommer et koncept målrettet mod det, er på alle måder en win-win for alle," siger Selina Juul til Århus Stiftstidende.
Også restauranternes brancheforening, Danmarks Restauranter & Cafeer, er med på at det er et initiativ, der giver overskud til alle.
"Alt det, som du kan få penge for i stedet for at smide ud - det er jo fortjeneste, og jeg er da ikke et øjeblik i tvivl om, at vores medlemmer hellere vil sælge noget i stedet for at smide det ud. Faktisk er jeg helt sikker på, at branchen vil ende med at have stor glæde og gavn af den fokus, der er på madspild og den økonomi, der også vil være i det," siger direktør Torben E. Hoffmann Rosenstock til den århusianske avis.
Der er en hjemmeside, toogoodtogo.dk, og en app med samme navn. Den har været i luften i ca. en måned og der kommer hele tiden nye restauranter til.
-EHS
Klima, miljø og energi

Aktører mangler rammer for investering i biodiversitet
15 erhvervsorganisationer efterspørger regler og definitioner for, hvordan man kan investere hensigtsmæssigt i projekter med fyldestgørende krav for biodiversitet.
Klima, miljø og energi

Plastic Change og 175 lande står foran opgør med plastikforurening
Der venter svære forhandlinger i FN de kommende dage, men danske Plastic Change – der selv deltager – forventer, at mødet ender ud i det første udkast til en ambitiøs global aftale mod plastikforurening.
Klima, miljø og energi

Rapport: Massiv eksport af brint kræver politiske handling nu
Grøn brint kan blive Danmarks næste vindeventyr – CIP Fondens nye rapport viser hvordan.
Strategi & ledelse

Sponsorat fører til nyt fokus i Rockwool
Som regel gør sponsorater en forskel for modtageren og føles godt for afsenderen. Men nogle gange skaber de også forandring hos den der giver.
Klima, miljø og energi

IEA: Investering i solenergi overstiger nu olie
Ifølge det Internationale Energiagentur (IEA) forventer man for første gang nogensinde, at de globale investeringer i solenergi vil overgå olie.
Klima, miljø og energi

NorthSide-publikum skal teste fremtidens digitale retursystem
I år tester NorthSide en digital løsning, der kan være med til at reducere fremtidens affaldsmængder og CO2-udledning. De titusindvis af kaffekopper, der er i brug på festivalen, bliver ikke kun vasket og genbrugt, men også sporet digitalt, så miljø- og CO2-gevinster kan optimeres og dokumenteres.