”Folk vil gerne rejse ansvarligt, og det er en god forretning for os”

Det australske rejsebureau Intrepid Travel er som det største af sin slags blevet B Corp-certificeret for sit fokus på socialt og miljømæssigt ansvar. Det har været en lang proces, men besværet værd, fortæller CEO James Thornton.

Peru, her Titicacasøen, er blandt de foretrukne rejsemål for de stadig flere danskere, der benytter sig af Intrepid Travel..

17.08.2018

Anders Kampmann, CSR.dk

Det er efterhånden en kendt sag, at turisme har store miljømæssige konsekvenser, men at det er ensbetydende med, at man ikke kan være bevidst og aktiv om sit sociale og miljørelaterede ansvar, modbeviser det australske oplevelsesrejsebureau Intrepid Travel.

Selskabet er således blevet certificeret som B Corp-virksomhed. Certificeringen udstedes til virksomheder, der ’løfter et særligt stort socialt ansvar og kræver forpligtigelse til høje standarder inden for sociale forandringer, miljømæssige præstationer, gennemsigtighed og ansvarlighed’, som det hedder.

Læs også: Dansk rejsebureau får blåstempling i bæredygtig turisme

Med sine i alt 1800 ansatte i 30 kontorer verden over er Intrepid Group, der blev grundlagt i 1989 og nu omfatter 23 virksomheder, det største rejseselskab på globalt plan, der har fået tildelt B Corp-certificeringen, hvilket bringer dem i fint selskab med selskaber som Ben&Jerrys, Danone og Fairphone samt danske aktører som Baisikeli, Skagerak og Better World Fashion.

Siden 2010 har Intrepid været CO2-neutrale, hvilket indebærer dels brugen af vedvarende energi til den daglige drift, og dels ved at kompensere for den miljøbelastning, de forvolder i forbindelse med deres rejser. Derudover har man siden 2008 været en del af UN Global Compact, ligesom man har sin egen fond, The Intrepid Foundation, som siden 2002 har doneret over 6 mio. australske dollars (ca. 28,5 mio. kr.) til mere end 100 velgørende organisationer i hele verden, heraf AU$ 1 mio. alene sidste år.

CEO James Thornton, der faktisk er brite, har været hos Intrepid i 13 år i en række funktioner, inden han satte sig i chefstolen i marts sidste år. Foto: Intrepid Group.

CSR.dk fangede koncernens CEO James Thornton, der også er formand for fonden, på telefonen fra hovedkvarteret i Melbourne for at høre om tankerne bag certificeringen og principperne, der går forud for den, samt om Intrepids position i Danmark, hvor man sidste år fik 73 procent flere kunder.

Kan du fortælle lidt om Intrepids historie og hvilken rolle, bæredygtighed spiller i den sammenhæng?

”Vi er verdens største adventure-rejsebureau med 300.000 kunder i 2017, som vi sendte på ture i 120 lande på alle syv kontinenter. Siden starten for snart 30 år siden har vi arbejdet med små rejsegrupper, der bevæger sig rundt i de forskellige lande på de lokales præmisser og med stor respekt for de steder og mennesker, de besøger. Så vi har altid sigtet efter en operationel model, der er god for både miljø og samfund.”

”Vi sørger også for, at den økonomiske omsætning, der følger med vores rejsende, bliver i lokalområderne, eksempelvis ved at bruge lokale leverandører og transportselskaber.”

Med den ballast, hvad betyder B Corp-certificeringen så for jer?

”Det er kæmpe præstation for os. Vi driver 23 forretninger på verdensplan, som alle sammen har været igennem en meget grundig bedømmelsesproces, der endte med at tage tre år. Vi ansøgte selv om certificeringen af fire basale årsager: For det første var vi sikre på, at det ville give flere fordele for alle involverede; os selv, kunder, samarbejdspartnere osv. For det andet ser vi det som et tillidsstempel, vi kan vise omverdenen, og som illustrerer, at vi tager vores ansvar seriøst og ikke bare greenwasher som så mange andre.”

”For det tredje skal certificeringen understøtte vores mål om fortsatte forbedringer. Eksempelvis fik vi gode karakterer inden for community og ansatte – kønsfordelingen i vores ledelse er 50/50 – mens vi ikke var så gode på miljøfronten, som vi godt kunne tænke os. Endelig handler det også på langt sigt om vores overordnede mission og vores legacy – hvilken rolle vil vi gerne indtage i samfundet, og hvordan vil vi gerne efterlade kloden til vores efterfølgere. Alt i alt er jeg sikker på, at B Corp-certificeringen hjælper os til at blive en bedre virksomhed.”

Men er I ikke fanget i lidt et paradoks alligevel? Ret beset ville det vel være mere bæredygtigt, hvis folk som helhed rejste mindre – eller i hvert fald fløj knap så meget. Hvordan forholder I jer til det?

”Du kan godt have en pointe i forhold til det miljømæssige fodaftryk isoleret set, men det gør vi jo en hel del for at kompensere for. Som koncern har vi været CO2-neutrale siden 2010, hvilket bl.a. indebærer at vi køber CO2-offsets, som modregner udslippet fra vores aktiviteter. Derudover så sørger vi som nævnt for at styrke de lokale økonomier, i de områder, vi opererer i, hvilket også fører til investeringer i naturbeskyttelse.”

Men hvordan balancerer I de finansielle overvejelser over for de miljømæssige problemstillinger, I er en del af, fx når I sammensætter rejseprogrammer? Vil folk betale ekstra for at rejse bæredygtigt?

”Vi er en for profit-virksomhed, men det at have et større formål er meget vigtigt for os. Folk vil gerne rejse ansvarligt og med virksomheder, der tager bæredygtighed alvorligt på alle parametre, og derfor mener vi ikke, at ansvarlighed og indtjening udelukker hinanden, snarere tværtimod. Min oplevelse er, at det at vi har bæredygtighed i kernen af vores koncept, skaffer os flere kunder. Så at have et formål udover profit har altid været og er stadig en god forretning for os. Og det er altså ikke fordi vores ture som sådan er dyrere end vores konkurrenters; vi tilbyder nogle andre ting, så det er svært at sammenligne.”

Kan du afslutningsvis sige noget om jeres position på det danske marked? Hvor afgørende er jeres fokus på ansvarlighed på vores breddegrader?

”Danskerne vil gerne rejse ordentligt, og det har givet os en del nye kunder både i Danmark og Skandinavien i øvrigt, hvor der er flere og flere, som kan se vores værdi. Derudover vil danskerne meget gerne rejse til nogle alternative destinationer, som ikke er prægede af masseturisme, men derimod er unikke. Danskerne kan godt lide følelsen af at være de første et nyt sted, og vise frem det på de sociale medier, og til det formål kan vi tilbyde nogle meget autentiske oplevelser i lande som Peru, Cuba, Indien og mange andre. Så vi ser frem til yderligere vækst, også i Danmark. På bæredygtig facon selvfølgelig.”

Miljømærkning Danmark

Sponseret

Gratis seminar: Er din grønne kommunikation så effektfuld som du tror?

Energi Danmark A/S

Sponseret

PPA-aftaler bidrager til udviklingen af ny solcelle-park

Relateret indhold

30.10.2024CSR.dk

Fødevareaffald kan blive en guldgrube

30.10.2024CSR.dk

Oxfam: De rigeste skal betale ekstra for deres massive udledninger

01.10.2024SustainImpact ApS

Sponseret

Løs forretningsproblemer med DMA og få ledelsen med ombord

30.09.2024CSR.dk

Regeringens nølen kan koste fjernvarmekunder i Viborg 700 mio. kr.

16.09.2024Position Green

Sponseret

Sådan kan I navigere i udfordringerne ved køb af ESRS-software: De vigtigste overvejelser anno 2024

12.09.2024CSR.dk

Får 35 millioner til mere bæredygtig turisme: København skal lede nyt EU-projekt

03.09.2024Lemvigh-Müller

Sponseret

Lemvigh-Müller styrker konkurrencefordel med fuldendt ISO-certificering

28.08.2024CSR.dk

Aktivister sagsøger EU for "groft utilstrækkelige" klimamål for 2030

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle
Sustainable Business Solutions ApS
Webinar
Introduktion til klimadata og klimaregnskaber i praksis - Oktober

Er du ny i arbejdet med klimaregnskaber, og mangler du en grundlæggende forståelse for, hvad arbejdet med klimadata og udarbejdelse af klimaregnskaber indebærer? Så er dette kursus for dig.

Dato

29.10.2024

Tid

09:00

Sted

Live online (Zoom)

Dansk Standard
Kursus
Asset management – Indførelse af opdateret ISO 55001

Dette kursus giver en dybdegående indsigt i forskellene mellem de tidligere og nye ISO 55000/01 standarder, og hvordan ændringerne påvirker implementeringen.

Dato

30.10.2024

Sted

København

CABI
Webinar
Webinar | Praksis hos Kids-World – Sådan ansætter vi de unge

Mød Sanne Aldenborg, lagerchef i Kids-World, der fortæller om virksomhedens strategi og arbejde med at ansætte unge medarbejdere. Både dem på 13-14 år og dem, der har brug for lidt ekstra støtte.

Dato

31.10.2024

Tid

10:30

Sted

Online

Cemasys.com
Webinar
How to master your CSRD reporting with essential tips from experts.

At this stage, the question is no longer why to begin the CSRD process, but how to get started and what key factors to consider as you move toward compliance. In relation to the launch of our CSRD-application, we are pleased to invite you to an insightful webinar. Sign up in the link below!

Dato

31.10.2024

Tid

14:00

Sted

Online

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Bæredygtighed for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med bæredygtighed og ESG - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og ny indsigt i de krav CSRD stiller til store selskabers rapportering om bæredygtighed ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser.

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie

FSR - danske revisorer
Uddannelse
Nye roller og ESG kontroller for ledere og medarbejdere i finans og regnskab

Arbejder du med vurdering af risici og kontroller inden for bæredygtighed - eller skal du til at gøre det - kan du få værdifuld viden og indsigt i den måde I kan gribe arbejdet an på ved at uddanne dig inden for FSR – danske revisorers bæredygtighedskurser

Dato

01.11.2024

Sted

Onlineundervisning selvstudie