Møbelforretning sætter socialt udsatte i arbejde

Møbelvirksomheden 3R Kontor, som sælger brugte kontormøbler, har hjulpet sociale udsatte ind på arbejdsmarkedet. Resultaterne har fået to studerende på socialrådgiveruddannelsen til at skrive afsluttende opgave om virksomhedens metoder.

40 procent af medarbejderne hos møbelvirksomheden 3R Kontor er tidligere socialt udsatte. .

31.01.2017

CSR.dk

Hos møbelforretningen 3R Kontor, der ønsker at skabe et mere bæredygtigt marked ved at sælge brugte kontormøbler, er 40 procent af medarbejderne tidligere socialt udsatte.

Læs også: Logistikvirksomhed ansætter socialt udsatte

3R Kontor har hjulpet adskillige udsatte borgere til ordinær beskæftigelse ved bl.a. at tilbyde et rummeligt og fordomsfrit arbejdsmiljø, hvor det ikke er skolekaraktererne, der spiller ind.

”Jeg er fuldstændig ligeglad med, hvor mange 12-taller mine ansatte har på deres papirer, de skal bare have lyst til at brænde igennem, så godt de kan. Der skal selvfølgelig tages nogle hensyn, og for eksempel tilpasser vi arbejdstider efter behov, men i bund og grund handler det om struktur og kultur”, siger Steffen Høgh, direktør i 3R Kontor.

Han fortæller videre, at 3R Kontor tilbyder et fordomsfrit miljø, hvor man gerne må træde ved siden af – så længe man lærer af sin fejl.

Omdrejningspunkt for eksamensopgave

De to kommende socialrådgivere, Pernille Weber Graversen og Eline Dein, som står bag den afsluttende eksamensopgave om 3R Kontor..

Den måde, 3R Kontor drives på, er så anderledes, at virksomheden er blevet omdrejningspunktet i en afsluttende eksamensopgave på socialrådgiveruddannelsen på VIA University College i Aarhus.

De to studerende Pernille Weber Graversen og Eline Dein, som står bag opgaven, har interviewet tidligere og nuværende ansatte for at finde frem til, hvad der ligger til grund for succesen med ansættelserne.

”Virksomheden er præget af ligeværd mellem ledere og medarbejdere, og der er et anerkendende miljø med positive kollegiale relationer, som skaber tryghed og baner vej for personlige succesoplevelser – det er ok at fejle”, siger Eline Dein om opgavens konklusioner.

Personlige egenskaber frem for faglige
Den gode trivsel hos 3R Kontor hænger sammen med det psykosociale arbejdsmiljø, der handler om forholdet mellem de psykologiske tilstande hos den enkelte medarbejder, sociale relationer på arbejdet og sociale strukturer i samfundet.

Læs også: Døgn-Netto giver overskudsmad til udsatte borgere

”Virksomheden er speciel, fordi medarbejdergruppen er sammensat, så alle kan lide hinanden. Personlige egenskaber vægtes helt klart højere end faglige, og der bliver lagt vægt på, hvordan hver enkelt fungerer i flokken. For eksempel inddrager ledelsen de andre medarbejdere med hensyn til, om en person skal fastansættes", fortæller Pernille Weber Graversen.

3R Kontor blev stiftet i 2015 og holder til i Aarhus. Virksomheden er FSC-certificeret og tilbyder løsninger, der er økonomisk, socialt og miljømæssigt bæredygtige.

- KLZ

Dansk Standard

Sponseret

DSB anvender ISO 14001 til at skabe struktur på deres arbejde med bæredygtighed

Rambøll A/S

Sponseret

Final Call: ESRS Deep-dive webinar

Relateret indhold

24.04.2025Red Barnet

Sponseret

Partnerskab med socialt ansvar: Brøndby IF og Red Barnet viser vejen

10.04.2025Læger uden Grænser

Sponseret

Partnerskaber med Læger uden Grænser kan styrke den globale sundhed

08.04.2025CSR.dk

Kampagne vil gøre op med giftig alkoholkultur

08.04.2025Lübech Living ApS

Sponseret

De bedste 15.000 kr. Lübech Living har brugt

04.04.2025CSR.dk

Naturfrisk Group kan se at Cola-boykot rammer B2B-markedet senere: Restauranter og caféer ser mod alternativer

28.03.2025Elis Danmark A/S

Sponseret

Hjælp til familier, der har børn med livstruende sygdomme

28.03.2025CSR.dk

Fra frontløber til bundplads: Lego ramt af Trump-chok?

26.03.2025CSR.dk

Systemet er problemet: Klimaretfærdighedens indtog i klimakampen

Jobmarked

Se alle

Hold dig opdateret med CSR.dk

Tilmeld dig nyhedsbrevet og følg med i alt som rører sig indenfor ESG og bæredygtig udvikling Nyhedsbrevet kommer kun to gange ugentligt. Herudover sender vi dig relevante temaer og spændede events.

Se flere temaer

Events

Se alle