08.08.2016  |  Samfund

Nordens første videncenter om madspild er åbnet

Norden har fået sit første virtuelle videncenter om madspild. Centeret samler bl.a. analyser og rapporter og oplyser om madspildets omfang.

Kampen mod madspild har vokset sig så stor, at der er opstået et behov for at samle informationerne på området ét centralt sted. Derfor lanceres nu et såkaldt Nationalt Videncenter om Madspild, som er igangsat af den frivillige organisation Stop Spild Af Mad med støtte fra Metro-Schrøder Fonden.

Læs også: 33 ton overskudsmad blev indsamlet på Roskilde Festival

Annonce: (Artiklen fortsætter efter annoncen)

Videncenteret findes i en virtuel udgave på www.madspild.dk, og det åbnede den 8. august. Centeret er det første af sin slags under de nordiske himmelstrøg.

”Mange har i flere år efterspurgt et initiativ som dette. Derfor er det på tide at samle den efterhånden gigantiske mængde af viden et centralt sted for at skabe solid vidensdeling for borgere, skoleelever, journalister og andre madspildsinteresserede” fortæller Esther Kristensen, som er Miljø- og madspildskonsulent samt vidensansvarlig for Nationalt Videncenter om Madspild.

Formål og fremtid
Formålene med det nye videncenter er at informere om madspildets omfang samt oplyse om tiltag, analyser, rapporter, organisationer og andre aktører i Danmark og i udlandet, som aktivt arbejder med både forebyggelse samt reduktion af madspild.

Derudover er det planen, at der fremover skal sættes skub i flere lignede projekter.

”Nationalt Videncenter om Madspild vil med tiden søsætte flere længerevarende projekter og initiativer. Da der er utroligt meget viden at hente derude, opfordrer vi p.t. alle aktører i kampen mod madspild til at kontakte os og bidrage med mere viden”, siger Esther Kristensen.

Læs også: Madspildskamp på flere fronter

Det nye videncenter er blevet til en realitet med hjælp fra bl.a. kommunikationsbureauet Help PR, som har mange års erfaring med fødevarekommunikation.

- KLZ

Mere fra CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning

www.csr.dk

CSR.dk – forum for bæredygtig forretning – er Danmarks eneste erhvervsmedie og community med dedikeret fokus på forretningsdrevet CSR. Medlemmer på CSR.dk kan bidrage aktivt med indhold og erfaring og betragtes som en indsigtsfuld vidensressource i udviklingen af CSR.dk. Vi udkommer dagligt på CSR.dk, ugentligt med nyhedsbreve samt fire gange om året med magasinet CSR Quarterly.

Se virksomhedsprofil  

  CSR.dk anvender cookies, som vi bruger til at huske dine indstillinger og statistik m.m. Når du fortsætter med at bruge websitet accepterer vores nye cookie- og persondatapolitik. Læs mere