Klimaaftale på plads – CO2-afgift undervejs

af CSR.dk - Forum for bæredygtig forretning,
Anders Kampmann

Se virksomhedsprofil  

Langt størstedelen af Folketinget er blevet enige om den nye klimaaftale.

Efter næsten otte timers forhandlinger i løbet af søndag aften og natten til mandag, har regeringen her til morgen præsenteret de store linjer i en bred klimaaftale, med hvilken et næsten enigt Folketing – kun Nye Borgerlige og løsgængeren Sikandar Siddique er ikke med – vil få sat skub i reduktionen af Danmarks CO2-udslip.

Læs også: CO2-udslip fra danske virksomheder stiger en smule

Ifølge Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets beregninger vil aftalen, der ’viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd’, som det hedder, sammen med den grønne affaldsaftale medføre CO2e-reduktioner på 3,4 mio. tons i 2030.

Med regeringens mål om at reducere det danske CO2-udslip med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990, skal der fjernes omkring 20 mio. ton. Med de 0,5 mio. ton fra den seneste finanslov har man altså nu fundet 3,9 mio. ton eller ca. 20 procent af den samlede målsætning.

”Med aftalen i dag går Danmark igen forrest med den grønne omstilling, og samtidig baner vi vejen for en grøn genopretning af økonomien med nogle af de største langsigtede infrastrukturinvesteringer nogensinde. Vi opretter to nye energiøer, der betyder, at Danmark som det første land i verden tager hul på en helt ny æra for vedvarende energi”, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

”Samtidig investerer vi markant i udviklingen af fremtidens teknologier og tager vigtige skridt mod en grøn omstilling af varmesektoren og industrien. Jeg er meget stolt over, at det er lykkedes at lave en bred grøn aftale, der både får os tættere på at nå vores klimamål, og som på sigt vil skabe tusindvis af danske grønne arbejdspladser”, fortsætter han.

Aftalen rummer dels en lang række elementer, der vil lede til konkrete reduktioner på kortere sigt, og derudover investeringer i udvikling af fremtidens grønne teknologier, der skal give reduktioner på længere sigt.

Forhandling om anbefalet CO2-afgift til efteråret
Grøn energi er et af omdrejningspunkterne i aftalen. Eksempelvis skal Danmark have verdens to første energiøer på i alt 5 GW – en idé, der har været på banen i nogle år – ligesom etableringen af en yderligere havvindmøllepark på ca. 1 GW ved Hesselø fremrykkes.

Aftalen skal også sikre, at grøn varme bliver billigere, og sort varme bliver dyrere, samt at individuelle olie- og gasfyr skal udfases og udskiftes med varmepumper og grøn fjernvarme. Endelig skal der investeres i CO2-fangst og -lagring (CCS) og grønne brændstoffer, og i flere ladestandere til elbiler. Og så skal industrien omstilles gennem energieffektiviseringer, grøn strøm og mere biogas.

”Med etableringen af verdens to første energiøer og verdens største satsning på grønne brændstoffer tager Danmark for alvor globalt klimalederskab igen. Vi viser resten af verden, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd”, siger klimaminister Dan Jørgensen (S).

Udover de initiativer, man er blevet enige om i aftalen, har partierne også givet hinanden håndslag på at vende tilbage til en grøn skattereform efter sommerferien. Partierne er enige om, at der skal findes en model, der gør det mere attraktivt at vælge grønne løsninger frem for sorte.

Her har man taget en principbeslutning om at reformen skal omfatte en CO2-afgift, sådan som bl.a. Klimarådet, det såkaldte 14. klimapartnerskab og flere andre har anbefalet, om end med blandede reaktioner til følge. En afgift var således ikke en del af regeringens udspil til forhandlingerne.

DI: Afgiftssystem skal fremme den grønne omstilling
I Dansk Industri glæder man sig over aftalen, som man mener i høj grad tager afsæt i anbefalingerne fra erhvervslivets klimapartnerskaber, og også er i tråd med DI’s egen 2030-plan.

”Klimaaftalen tager flere store skridt ind i en grønnere fremtid, og den vil på rigtig mange punkter både være med til at bane vejen for en klimavenlig omstilling i Danmark – og for, at vi kan udvikle nye grønne løsninger, som vi kan eksportere og dermed bidrage også globalt til klimaudfordringen”, siger adm. direktør Lars Sandahl Sørensen.

Organisationen er afklaret med, at klimaindsatsen er dyr, også for virksomhederne, men at investeringerne kan betale sig. Derfor ser DI positivt på udsigten til en CO2-afgift, når partierne til efteråret skal forhandle om den grønne skattereform.

”Vi når ikke i mål med de høje klimaambitioner uden at tage alle værktøjer i brug, og derfor skal vi selvfølgelig også bruge vores skatte- og afgiftssystem til at fremme den grønne omstilling. Det er særdeles positivt, at aftalen samtidig slår fast, at der er brug for en samlet grøn skattereform, der tager hensyn til vores konkurrencekraft og ikke skal munde ud i, at vi sender CO2-udledning eller arbejdspladser ud af landet. Det er det helt rigtige udgangspunkt, og vi glæder os til at spille konstruktivt ind til det arbejde”, siger Lars Sandahl Sørensen.

Ingen udflytning glæder Dansk Erhverv
Også Dansk Erhverv vender tommelfingeren op for en afgift, der gør det dyrere at udlede CO2. Samtidig fremhæver organisationen vigtigheden af, at det skal være billigere at drive virksomhed og være dansker, sådan som aftalen også lægger op til. Det forventer man således, at efterårets forhandlinger vil levere på.

”Det er positivt, at en grøn skattereform nu er en del af klimaaftalen. Det kan gøre omstillingen mere omkostningseffektiv, når virksomhederne selv finder de bedste og billigste klimaløsninger. Men samtidig med, at det skal være dyrere at udlede CO2, så skal det blive billigere at drive virksomhed og være dansker. Kun på del led får vi råd til investeringerne i virksomhederne og i de danske hjem”, siger adm. direktør i Dansk Erhverv, Brian Mikkelsen.

Læs også: Hvad skal der ske med de danske skove?

Generelt glæder man sig på Børsen over aftalen – ’en festdag for kommercialisering og skalering af grønne teknologier’ – som man er tilfreds med slår fast, at løsningen ikke er udflytning af udledninger og danske virksomheder til andre lande.

”Det er meget positivt, at det i aftalen slås fast, at der skal være tale om reelle klimareduktioner og ikke blot reduktioner, som opnås ved udflytning af virksomheder og aktiviteter til andre lande. Den globale kugleramme er kommet frem, hvilket Dansk Erhverv længe har efterspurgt. Det skal være ægte grønt”, siger Brian Mikkelsen.

IDA: Uddannelse vigtig for handling
Hos Ingeniørforeningen IDA er man ’begejstrede’ for klimaaftalen, som man mener ’rummer mange gode elementer på energi- og industriområdet og samtidigt viser, at klimahandling og økonomisk genopretning går hånd i hånd’.

Foreningens formand, Thomas Damkjær Petersen, hylder ”… et stærkt grønt Folketing” for at lande ”… en god bred aftale, der bringer os vel mod målet om 70 procents reduktion i 2030.” Og så peger han på, at aftalen skal omdannes til konkret handling, med en opfordring til at tænke i uddannelse af de rigtige folk.

”Jeg synes, det næste politiske skridt for Christiansborg på energi- og industriområdet er at få afklaret, om vi har de nødvendige kompetencer, og hvordan vi sikrer, at uddannelser og efteruddannelser i Danmark støtter op om den grønne omstilling. På den måde får vi både et sundt klima og flere job”, siger Thomas Damkjær Petersen.

Havne og rederier glæder sig
Udsigten til to energiøer og flere vindmøller på havet er noget, der skaber glæde i det blå Danmark, hvor både rederier og erhvervshavne kan se frem til øget aktivitet i de kommende år. Det gælder bl.a. de næsten 200 danske fartøjer, der beskæftiger sig med havvind.

”Havvind er allerede i dag en stor forretning for mange danske rederier, og beslutningen om at udvide kapaciteten i Danmark gør spillepladen større og giver rederierne mulighed for at vækste. Det giver arbejdspladser i hele Danmark,” siger adm. direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

I de havne, skibene skal sejle fra og til, ser man frem mod de kommende opgaver med stor spænding, og direktør i Danske Havne, Tine Kirk Pedersen, er ikke i tvivl om, at havnene er klar til at levere, også på foreningens egen målsætning, når arbejdet med at implementere klimaaftalen går i gang: 

”Det er en markant udvidelse af havvind i forhold til i dag, som et bredt flertal i Folketinget har besluttet. De danske havne har i lang tid været en del af værdikæden i den danske vindproduktion, og havnene både kan og vil være med til at løfte opgaven”, siger hun.

”Aftalen gør det desuden helt klart, at den grønne omstilling med fokus på havvind er kommet for at blive. Derfor vil endnu flere havne få mulighed for at blive en del af det vindeeventyr, som mange danske havne har bidraget til gennem mange år”, tilføjer Tine Kirk Pedersen.

Den ene af de to energiøer skal placeres i Østersøen ved Bornholm, hvilket man er godt tilfredse med på solskinsøen.

"Det er godt at se, at ambitionen om at Danmark skal 'bevare den grønne førertrøje' også kommer til at påvirke såvel vækst som beskæftigelse i Østersøregionen, så vi får hele Danmark med i projektet", udtaler adm. dir. for Rønne Havn, Thomas Bendtsen, og fortsætter:

"En op til tre gigawatt havvindmøllepark på Rønne banke, energi-ø og power-to-x-løsninger vil skabe en masse grønne jobs i hele værdikæden. For de virksomheder, som er professionelt drevet, omstillingsparate og i stand til at byde ind på de muligheder der opstår, vil der være nogle gode muligheder for at vækste."

Læs også: Ny klimaaftale: Odense skal være CO2-neutral i 2030

Med aftaler om affaldssektoren og energiproduktionen på plads, skal der til efteråret – udover den berygtede CO2-afgift – forhandles om yderligere udspil på bl.a. transport og landbrug, der er to af de tungeste poster i det danske klimaregnskab.